Skuffende
Arkiv
Sundhedsminister Astrid Krag lægger sig fladt ned for Sundhedsstyrelsen, siger et skuffet byrådsmedlem Bent Jørgensen (V) om mødet med ministeren og Sundhedsudvalget, hvor placeringen af akutte blodprop-operationer blev diskuteret. - Ministeren er forpligtiget til at sikre sig, at alle sider af sagen er med i grundlaget, før beslutningen bliver taget. Hun kan sagten bede om at få sagen revurderet, hvis det ser ud som om, der mangler noget. Men hun forholder sig slet ikke til den uenighed, der er blandt eksperterne. - Vi kan ikke have en styrelse, der tager så alvorlige afgørelser uden at fremlægge rimelig dokumentation eller en minister, der bare godkender dette, siger Bent Jørgensen. ag