Gang i den på Strandhjem
Knap 200 mennesker var samlet til musikfestival på Strandhjem, som i går torsdag den 15. august fandt sted for 13. gang.
Stemningen var i top, så der blev danset og sunget til de kendte melodier fra 60-70'erne spillet af Trors Trio fra Fyn, som blev efterfulgt af counntrysangeren Thopper fra Sjælland. Festivallen sluttede med et brag af en fest med danske sange leveret i rockudgave af Keinstein fra Esbjerg.
Strandhjem havde sørget for, at det kulinariske var på plads, så både i baren og ved madboden og kaffeboden var der travlhed.
Festivalen henvender sig til psykisk syge fra institutioner, væresteder og hjemmeboende i Sønderjylland. Derudover var pårørende, venner af huset og andre med tilknytning til Strandhjem inviteret.
Strandhjem er et psykiatrisk bosted som ligger i Brunsnæs lige ned til Flensborg Fjord.