Ølfestival ledsages af jazzrytmer
Arkiv
KØGE: Årets store Ølfestival i Hugo's Gård finder sted lørdag den 24. august - og de gyldne dråber ledsages fra kl. 18.00 af herlige jazzrytmer med The Fried Okra Band, der kommer med fed energi til ølfestivalen.
Sidste år sendte sommeren et stort, flot skybrud ned over bandet, der fortsatte ufortrødent for et vådt, glad publikum. I år håber man på lidt sol til de 4 mand, der spiller deres helt egen bluesinspirerede musik.
De fire fried okras skifter instrumenter undervejs og spiller på både guitarer, trommer, mandolin, mundharmonika, sousafon og den sjældne diddley bow.
The Fried Okra Band udgiver deres 3. CD søndag den 25. august, så de har nok lidt af den med lørdag i Hugos gård.
pm