Ny i Nordea
Søren Peter Grelk Hansen er ny rådgiver hos Nordea i Haderslev
Nordeas privatkundeafdeling i Haderslev har udvidet staben med endnu en rådgiver. Det drejer sig om Søren Peter Grelk Hansen, som er ansat pr. 1. august 2013.
Søren er 32 år og kommer fra et tilsvarende job i et andet pengeinstitut. Efter et par år væk fra Haderslev er han meget tilfreds med at være kommet på hjemmebane igen og glæder sig til at blive en del af Nordeas rådgiverteam:
"Jeg motiveres af kundekontakten og ser frem til at møde bestående såvel som nye kunder, som jeg kan hjælpe med at få overblik over den daglige økonomi og derigennem være med til at bane vejen for opfyldelse af nogle drømme," siger Søren.
Søren bor sammen med sin hustru og deres lille datter på et halvt år i Haderslev, hvor de er i gang med en løbende renovering af deres hus. Det giver nogle spændende udfordringer og erfaringer, som også kan bruges på jobbet.
En stor del af fritiden foregår på fodboldbanen, hvor han som træner står i spidsen for U18 DM-holdet i KoldingQ, hvor der spilles ungdomsfodbold på eliteniveau.