Fortsæt til indhold

Så er der atter Kvaglunddag

Arkiv
Arkiv

Lørdag den 7. september forvandles centertorvet i Kvaglund for 11. år i træk til en stor festplads. Kvaglunddagen slår dørerne op kl 11.00, hvor Skoleinspektøren på Kvaglundskolen Torben Mørup vil byde velkommen og skyde dagens program i gang. Udover kræmmermarked vil dagen indeholde mange forskellige indslag og aktiviteter som publikum kan fornøje sig med. Der er som sædvanlig familieunderholdning på eller foran scenen med lokale talenter indenfor sport, dans og musik.
Udover de faste programpunkter vil bl.a. K.I.F., FDF og Kvaglund Kirke stå for sjove aktiviteter og spændende konkurrencer. For de aktive, der vil spille bold, bliver Fairplay fodboldbanen stillet op. Den store hoppepude er også med, ligesom der vil være opstillet en High Jumper, og som noget nyt i år vil der være mulighed for at slås med sværd og skyde med bue og pil i forbindelse med Rollespil, som finder sted på den grønne plæne. I år er alle aktiviteterne gratis. Desuden er der motionsløb og kræmmermarked. For yderligere information kontakt Bydelsmedarbejder Lene Holm Poulsen på tlf: 24293275 eller lhp@b3i1.dk.