Arvegodset

Ferien er forbi, og lige hjemkommet til Roskilde slår det mig hvor meget franskmændene og os i Roskilde har tilfælles. Jeg tænker ikke på den varme sommer, men på indsatsen for at bevare avegodset. I Frankrig er de super engageret i at passe på de gamle byer, slottene, de gamle kanalsystemer, og nationalparkerne. Efter mange timer foran fjernsynet med Tour de France, har man lært ligeså meget om det franske arvegods, som om cykelløb. By efter by, landskab efter landskab og slot efter slot, bliver præsenteret efterhånden, som cykelløbet passerer forbi. Det er flotte billeder fra helikopterne der hænger over cykelfeltet og kommentatorens stolte historiefortælling er super flot. Man fornemmer tåren i øjet, når han kan trække tråde helt tilbage til romertiden. Man kan jo også se Tour de France i dansk fjernsyn, men så handler det næsten kun om cykelløbet.

Patrimoine

Franskmændene bruger ordet patrimoine om de historiske minder. Det er et ord som man hører mange gange i løbet af en måneds ophold i Frankrig. Det er ikke kun mediemennesker og intellektuelle der bruger ordet, det er også manden på gaden og i cafeen. Først troede jeg, at det var et meget følelsesladet ord, fuld af national patos. Jeg måtte ty til ordbogen. Hvad er det alle franskmænd er så optaget af?

Kulturarven

Arvegods, kulturarv stod der i ordbogen. Så kom forbindelsen til Roskilde. Her har vi også masser af kulturarv at passe på. Byens middelalderlige gadenet, minderne om den religiøse storhedstid, købmandsgårdene, klostre og klosterjorde, vikingerne og fjordlandskabet, som måske blive en af vores nationalparker. Også de sidste par hundrede års byudvikling rummer masser af kulturarv. Lige fra de små ydmyge bygninger i gader og stræder til de store insitutionsbyggerier, f.eks. Skt. Hans Hospital. I Frankrig er der en meget stor folkelig opmærksomhed for at bevare kulturarven. De har simpelthen et ord, som alle tør tage i deres mund, også i hverdagen - patrimoine. I Danmark er kulturarven kun et ord for eksperter. Jeg ville ønske, at kulturarven fik stor folkelig opmærksomhed i Roskilde. Det ville gøre det nemmere, at beslutte hvor og hvordan udviklingen og dynamikken, som vi også har så hårdt brug for, skal finde sted.

Millioner

Roskilde er en meget attraktiv by for økonomisk udvikling og investorer. Derfor påhviler det os, der færdes her til daglig, at værne om kulturarven og det lykkes kun med folkelig opbakning. I mange arbejdede jeg som byplanlægger på rådhuset. Ind i mellem ringede en udebys investor med mange millioner på lommen, og spurgte til den byggegrund der lå neden for domkirken. Det blev en hurtig samtale, for Provstevænget er jo heldigvis fredet, og her kan der ikke bygges. Men hele kvarteret omkring Schmeltz Plads og størstedelen af Skomagergades sydside blev revet ned i 1960’erne fordi de personer der protesterede ikke var stærke eller talrige nok. Hvis man kunne finde et nyt og mere folkeligt ord, i stedet for kulturarv? Rødt citat "Også de sidste par hundrede års byudvikling rummer masser af kulturarv. Lige fra de små ydmyge bygninger i gader og stræder til de store insitutionsbyggerier, f.eks. Skt. Hans Hospital"