Historisk musikkorps i Palæhaven
Arkiv
Der står historisk messingsuppe på menuen, når 8. Regiments Musikkorps spiller i Palæhaven lørdag 24. august fra klokken 13 til 15. 8. Regiments Musikkorps virkede i Roskilde frem til 1932, hvor den danske militærmusik stort set blev nedlagt. Men Musikkorpset blev faktisk genoprettet i foråret 1986. Her mødtes i Roskilde ni musikere, dengang under navnet ‘Roskilde Hornorkester', for at spille musik fra de gamle nodebøger. Musikkorpset er instrumenteret som et typisk dansk regimentsmusikkorps fra perioden 1880-1910, i dag med mere end en snes medlemmer. Der er gratis adgang til koncerten. Palæhaven ligger ved Stændertorvet med indgang via det Gule Palæ.