Cirkus i Ulstrup og i Valløby
Cirkus Baldoni har vaægt at slutte sæsonen i lokalområdet.
CIRKUS: Sommeren går på hæld og Cirkus Baldoni nærmer sig sæsonens sidste forestillinger.
- Igen i år har vi valgt at afslutte sæsonen i Verdens navle – nemlig i vores egen fold i Ulstrup ved Tureby og det sker på onsdag den 28. august kl. 18. Dagen inden, tirsdag den 27. august, har vi forestilling i Valløby på boldbanen kl. 17.00. For os er det verdens navle, da det er vores base og der er her vi gennem hele vinteren planlægger og forbereder næste års sæson. Sidste år valgte vi at slutte her på vores vinterkvarter, hvor det hele også starter – og det blev en succes. Det var en skøn måde at runde sæsonen af på, da vi samtidig fik vi mulighed for at møde mange af vores lokale naboer/genboer og andre i vores lokalområde, som vi ellers ikke møder på grund af vi er på landevejene et halvt år ad gangen og vise, hvem vi er og hvad vi laver, fortæller Thessa Daniella fra Cirkus Baldoni til Lørdags-Avisen.
Cirkus Baldoni er cirkus for hele familien. Oplev det inden cirkusteltet pakkes sammen for denne sæson og efterårssæsonen tager over.
Billetter kan bestilles/købes på www.baldoni.dk eller reserveres på billet-tlf. 2086 6010 hverdage kl. 9-14, lørdag og søndag kl. 11-13 samt på cirkuspladsen fra 1 time før forestillingen.