Danseglad musik ved Køge Musik Center
MUSIK: lørdag den 31. august bliver der igen mulighed for at stoppe op og nyde en masse dejlig musik ud for Køge Musik Center, Nørregade 24 i Køge.
- Vi kan denne lørdag præsentere Hot Rod Greasers, der også optræder i tidsrummet mellem kl. 11.00-13.00, fortæller Mogens Hockerup fra Køge Musik Center.
Hot Rod Greasers er Rockabilly – swingende Rock"n"Roll som den var i begyndelsen, og som den har inspireret og glædet verden lige siden. Lige fra 50'ernes Elvis, Burnettes, Eddie Cochran og Carl Perkins over 60'erne og 70'ernes Link Wray og Robert Gordon frem til 80'ernes Stray Cats. Moden skifter - men Rockabilly bliver!
Hot Rod Greasers spiller danseglad musik med fængende melodier og fingerfærdigt fremført. Hot Rod Greasers spiller et væld af disse sange tro over for originalernes udtryk. Hot Rod Greasers er 5 "drenge" med tilsammen mere end 150 års musikalsk erfaring bag sig.
pm