Fortsæt til indhold

Basiru Suso Group

Torsdag den 22. august kan man få en helt speciel koncertoplevelse på Godset

Arkiv
Arkiv

Det er afrofusion i topklasse når BASIRU SUSO GROUP entrer scenen på Godset denne augustaften. Basiru Suso Group spiller vidunderlig åben og intuitiv musik, med et overmåde stærkt rytmisk element med inspiration fra gambisk og malinesisk musik i Vestafrika.
Alt kan ske når disse fem fantastiske musikere lukker op for sluserne, med Basiro's karismatiske udtryk og virtuose spil på kora, tilføjet Mikkel Nordsø's forrygende guitarspil, Niels Rydes imponerende og virtuose baspil, Malick Jagne's magiske percussionspil og mestergrooveren Klaus Menzer på trommer.
Den herboende kapelmester Basiru Suso, der både synger og spiller kora, har boet i Danmark siden 1997. Han kommer fra en familie, der har en alenlang tradition som girotter (historiefortællere) og kora-spillere på højt niveau. Koraen er en 21-strenget harpe, der har været brugt i mindst 600 år, og dens lyd er helt unik. Den lyder som en harpe, men der er også aner til den spanske flamencomusik og Delta bluesguitar teknikker, når koraen spilles på traditionel vis. Basiru Suso har flere cd'er i eget navn bag sig, og har spillet med et hav af prominente musikere i ind- og udland.
Bandet kan opleves klokken 20.00 den 22. august på Godset.