50 års jubilæum som KFUM-spejder
Det begyndte i Århus, hvor fire drenge fra den samme bebyggelse startede den 1. september 1963, Ole blev, som den eneste af de fire, ved som spejder. Karrieren førte ham over Solrød frem til Avedøre i 1966, og da den gruppe lukkede blev det til 3. Hvidovre, i dag Hvidovre Syd Gruppe. Ole vár med til indvielsen af spejderhytten på Hvidovre Strandvej i 1968 og har i sin tid prøvet næsten alle de frivillige lederposter fra ulveleder til divisionschef og er i dag den lokale gruppeleder for Hvidovre Syd gruppe. I starten var det det aktive spejderarbejde med de unge, der trak med de store korpslejre på ca. 20.000 spejdere som højdepunkter. I dag nyder Ole gruppens egne sommerlejre, med det nære samarbejde med forældre og tiden til at være sammen med børnene. Specielt er det hyggeligt og Ole er rigtig stolt over, at de ¿gamle¿ spejdere nu kommer med deres egne børn, som vil være spejdere. Endnu er der ingen tredie-generation, siger Ole med et glimt i øjet, - men det skal nok komme. Som årsag til at det er blevet til så mange år, angiver Ole dels de mange glade børn, men også de engagerede voksne, der giver inspiration og glæde. Ole er privat boende i Vallensbæk, IT programør i Cobol, et it-sprog, der bruges i bankverdenen. Spejder er jo ikke noget man går til, men noget man er, så Ole regner med at fortsætte mange år endnu hos KFUM spejderne på Hvidovre Strandvej. Ole Spedtsberg bliver fejret ved en reception i spejderhytten på Hvidovre Strandvej på dagen, på søndag den 1. september fra kl. 15.00 til 16.30, hvor tidligere og nuværende spejdere, forældre og andre der kender Ole er velkomne.