Surt nederlag
HIF var foran to gange ude mod Silkeborg men tabte desværre
- Taktisk er jeg tilfreds med kampens forløb, kommenterede træner Per Nielsen efterfølgende. - Vi var et langt stykke hen ad vejen i kontrol og fik de chancer, man kan håbe på. Vi var vel forberedt på deres spil. Vi vidste, hvordan de ville agere og kunne lukke det meste ned. Så på det plan gik det tilfredsstillende... - Vores chancer lå i omstillingerne først og fremmest, og så skulle vi bevare roen, når vi havde bolden. Det første lykkedes fint, for vi kom foran to gange. Først ved Dia Raofat, der sparkede bolden i mål fra kanten af feltet til 1-0, og siden ved Jonathan ¿Lålå¿ Nielsen, der afsluttede et godt angreb med at sparke en bold fra Kristian Bo Andersen i mål... - Jeg glæder mig over, at vi har scoret i hver eneste kamp foreløbig, og det tvinger alt andet lige modstanderen til at skulle score mod os for at vinde. Det er et godt udgangspunkt. Silkeborg er fuldtids professionelle og nedrykker fra Superligaen, så fysisk var de stærkere, da vi gik ind i det sidste kvarter. Det var vel næppe så overraskende... - Skarpheden i feltet var ligeledes en forskel. Når vi begik en fejl, blev den straffet med det samme. Men lidt ærgerligt, at vi ikke fik noget med hjem... - Da vi kom bagud 3-2 satsede vi med indskiftning af Mathias Larsen og Nick Andersen helt oppe på toppen. Det gav nogle blottelser i den anden ende, og et mål yderligere til Silkeborg... HIF spiller på søndag ude mod Vendsyssel kl. 15. ebohvidovreavis.dk