Fortsæt til indhold

Fritterbørn kom ud af pomfritten

80 Hjertingbørn jog Grev Mug på flugt på en sjov eftermiddag

Arkiv
Louise Ritter

"Frugt er godt! Frugt er godt!"
Med armene hævet mod himlen jager 80 SFO-børn fra Hjerting den rødklædte Grev Mug på flugt med deres frugtråb. Sammen med den grønne agent Supersund har han indtaget græsplænen ved Nordvangskolen og inviteret børnene med på en mission, hvor de sammen med agent Supersund skal redde frugter og grøntsager fra udryddelse - en mission som Grev Mug gør alt for at spolere.

Fodbold er centralt

Agenterne og deres mission har siden 2011 turneret landet rundt for at sprede budskabet om sundhed blandt de danske fritterbørn, hvorfor projektet også hedder “Kom ud af PomFRITTEN”.
Bag det hele står Dansk Boldspil Union, og derfor er fodbolden central i de i alt ti aktiviteter, som børnene med Agent Supersunds hjælp skal igennem. Et godt boldben er dog ingen forudsætning. Denne eftermiddag i Hjerting har 44 af de 80 børn ikke tidligere gået til fodbold, men det giver bestemt ingen skår i glæden, for alle kan være med, når den onde Grev Mug skal jages på flugt.

“Kom ud af PomFRITTEN” er et DBU-projekt, og derfor er fodbold i højsædet, men alle kan være med.