SE touren lægger vejen forbi
Så nærmer tiden sig hvor SE Touren 2013, Danmarks største etape cykelløb for motionister, kommer til Haderslev lørdag 31. august kl. 13.30, hvor det store felt har depot stop på Haderslev Stadion
SE Touren er landets største etape cykelløb for motionister. Op til 500 ryttere kan køre med i feltet på den 500 km lange rute igennem Syd- og Sønderjylland, fredag 30. august, lørdag 31. august og søndag 1. september 2013. Løbet er åbent for alle, der kan gennemføre turen med en gennemsnitsfart på 28 km/t. Der køres i ét samlet felt, i ens cykeltøj, med følgebiler og politieskorte.
Undervejs på ruten er der depoter og i målområderne er der underholdning og uddeling af den gule, den prikkede og den grønne førertrøje efter hver endt etape. Tilmeldingen kan stadig ske på nembillet.dk og man kan deltage alle tre dage eller blot cykle med på en enkelt etape. SE Touren samler ind til Red Barnets familie- og oplevelsesklubber i Syd- og Sønderjylland. I 2012 kunne SE Touren donere mere end 500.000 kr. til det gode formål.
Det er på løbets anden etape fra Sønderborg til Kolding, at feltet rammer Haderslev. Det forventes at der gøres pitstop ved Stadion Ca. klokken 13.30.
Efter et succesfuldt løb i 2012, støtter sponsorpartnere som Ecco, Danfoss, Scandic, Blue Water, Lalandia, Sydbank samt Kolding og Sønderborg Kommuner op om SE Touren igen i år. Undervejs på ruten, i målområderne og på depoterne er alle velkomne til at støtte op om SE Touren og rytterne, det er gratis og åben for alle.