Fortsæt til indhold

Red Barnet i Køge Køge mangler indsamlere

Indsamling finder sted søndag den 1. september.

Arkiv
Arkiv

INDSAMLING: Hvert år bliver flere end 500 millioner børn over hele verden slået, sparket, skubbet, ydmyget og truet. Det giver dem sår på sjælen og kan i værste fald mærke dem for livet.
Derfor søger Red Barnet nu indsamlere i Køge kommune, som vil hjælpe med at stoppe vold mod børn, når Red Barnet samler ind søndag den 1. september.
I år har landsindsamlingen særligt fokus på Sierra Leone. Her har befolkningen være igennem en af historiens mest brutale borgerkrige, og selvom krigen nu er slut, er vold stadig en del af hverdagen for Sierra Leones børn,
- Derfor opretter Red Barnet børneklubber, hvor børn og unge lærer, at de har ret til at blive beskyttet mod vold og overgreb, og de lærer at sige fra. Samtidig tilbyder Red Barnet lægehjælp til børnene, etablerer sikre områder og samarbejder med det lokale politi, de sociale myndigheder og politikere, som i sidste ende er dem, der skal tage ansvar for at beskytte børnene, fortæller Torill Jacobsen, indsamlingskoordinator for Red Barnet i Køge kommune.
Jo flere, der stemmer dørklokker, jo flere børn bliver beskyttet mod vold og overgreb.
- Derfor har vi brug for indsamlere i Køge Kommune. Der er brug for hver eneste krone, der havner i indsamlingsbøtterne, siger Torill Jacobsen.
Som indsamler i Køge samler du penge ind, der går til at stoppe vold. Behovet for hjælp er ekstremt stort i år, så vi håber, at beboerne i Køge Kommune har overskud til at tage familie, venner og kærester under armen og melde sig som indsamlere for en dag.
Den gennemsnitlige indsamler får mellem 1.000 og 1.200 kroner i bøtten, og med de penge kan Red Barnet gøre en kæmpe forskel for 10-12 børn. For bare kr. 100 kan et barn for eksempel deltage i en af Red Barnets børneklubber i fire år. Derudover går pengene til programmer i Etiopien, Uganda, Bangladesh, Sydsudan og Somalia.
Brug derfor 2-3 timer af din søndag på gaderne i Køge Kommune og hjælp børn til et liv uden vold – nu og langt ud i fremtiden.
Meld dig som indsamler til Red Barnets landsindsamling på www.redbarnet.dk eller sms indsamler til 1277 (alm. Sms takst).
Bøtterne udleveres i henholdsvis Sct. Nikolaj og Ølby Sognegårde kl. 10-11 og afleveres i Danske Bank Køge mellem kl. 14 og kl. 15.30 – og Red Barnet Køge Lokalforening byder på sodavand og slik, mens der tælles og udstedes diplom.
pm