SønderjyskE bløder
Skaderne koster dyrt hos SønderjyskE. Senest gik det galt i Aarhus
Forud for fredagens superligakamp i Aarhus var der interview med AGF-træner, Peter Sørensen.
Han fortalte at gameplanen for hans hold var, at sætte tempo og være tålmodige på samme tid:
"Det kan godt være at vi ikke kommer til at score først, men hvis vi bare scorer sidst og flest er det jo ligemeget," sagde manden, som burde være spåkone.
For sådan kom kampen netop til at forme sig.
SønderjyskE kom nemlig foran tidligt i kampen da Johansson skød med frem og headede en smuk serv fra Henrik Hansen i nettet. Desværre sprang målmand Skender forbi en høj hjørnesparksbold få minutter senere, så hjemmeholdet igen var på niveau. Og efter pausen var det de hvid-blusede, der satte dagsordenen. Sent i kampen var der comeback til Tommy Bechmann, der dog naturligvis er langt fra kampform efter den lang skadespause.
Men man må håbe at hans tilbagekomst varsler mildere vinde for SønderjyskE og det lyseblå lazaret. Ellers ser det alt andet end lyst ud for de lokale helte.