Fortsæt til indhold

Bliv klogere på NemID

Fredericia Bibliotek klar med nye kurser. Meld flytning hjemmefra og modtag dine breve fra det offentlige digitalt

Arkiv
Arkiv

For dem som endnu ikke er kommet i gang med NemID tilbyder Fredericia Bibliotek kurset “Sådan får du en NemID.” Kurset finder sted torsdag den 5. september kl. 10-12.
Har du allerede fået NemID tilbydes kurset “Brug af NemID”. Her ser deltagerne nærmere på borger.dk, og en repræsentant fra Borgerservice viser de forskellige kommunale selvbetjeningsløsninger. Kurset holdes torsdag den 26. september og mandag den 7. oktober. Du skal have en aktiveret NemID for at kunne deltage i kurset. Koder og nøglekort skal medbringes.
På kurset “Kom i gang med digital post” opretter man en postkasse på borger.dk, så man efterfølgende bliver i stand til at modtage post fra det offentlige digitalt. Kurset finder sted den 9. september kl. 10-12, torsdag den 12. september kl. 14-16, torsdag den 19. september kl. 10-12 og torsdag den 3. oktober kl. 17-19. Det er gratis at deltage i kurserne, men tilmelding er nødvendig.