3-årig forbrændt på Vigen
Arkiv
En lille dreng måtte søndag aften behandles for både anden- og tredjegradsforbrændinger på fødderne og skinneben, efter han havde trådt i resterne efter et bål i Vigen Strandpark. Drengen på tre år havde ikke nogen chance for at se, at der lå varme gløder i sandet, da bålet var blevet dækket til med sand. Politiet formoder, at man har dækket bålet for at slukke det, men de opfordrer nu til, at hvis man vil lave bål på stranden, så bruger man vand til at slukke det.