Pension
Arkiv
Hanne Enghave fra Danske Bank på Stændertorvet, går på pension fra 1. september. Hun blev ansat den 15. juli 1966 som elev i Handelsbanken i Nakskov. Hun kom til Handelsbanken i Roskilde i 1972. I 1988 udnævnt som kundechef og stedfortræder for filialdirektøren. Efter Handelsbankens sammenlægning med Danske Bank blev hun erhvervsrådgiver i Roskilde. Fra 1993 til 1998 var hun i Brøndby Øster Afdeling. Herefter valgte hun at vende tilbage til Roskilde. Der holdes afskedsreception torsdag 29. august mellem kl. 15 og 17 i Danske Banks lokaler på Stændertorvet 5, 2. sal.