Fortsæt til indhold

Format over ¿Guitarfestival i Bymidten

Flot vejr, god stemning og rock af højeste klasse

Arkiv
Arkiv

Omkring 2.000 Hvidovreborgere og tilrejsende deltog i sommerligt vejr og under overskriften ¿NOSTALGI OG NYT¿. Den genforenede powerrock-trio Young Flowers var dagens hovedattraktion, lige som de var det på den første Rebæk Sø Festival i 1971 (!). Livsbekræftende musikalsk gensyn med supergruppen og de gamle drenge i absolut topform. Det var også en imponerende ¿opvarmning¿ , der blev leveret at Rubens Orkester og det debuterende nye danske guitarrockband BBTT. Bogstaverne dække over de legendariske rocknavne: Bøhling, Berlev, Teglgaard og Tønder (tidligere orkestermedlemmer i Bifrost, Gasolin og Hurdy Gurdy). Guitaristernes festival Det blev en festival med rockguitarerne helt fremme i mixermanden Mikki Christiansens lydbillede. BBTT¿s to kult-guitarister Bøhling og Teglgaard tryllede næsten en Rebæk Sø-stemning frem igen med deres instrumentale raga-rock, som fik mange til at danse i græstotterne i Risbjerggårds nye/gamle bypark. En særlig oplevelse for HIPS"ere og Folk & fæ fra Hvidovre og omegn var genhøret med forstadskommunens to bedste rockguitarister gennem alle tider: Den tidligere Sensory System-guitarist Jørgen Werner Nielsen leverede som ventet sublim guitarunderlæg og soloer i Rubens udmærkede orkester. Den anden af ¿de store¿ var selvfølgelig superguitaristen Peer Frost fra Young Flowers, som der var tårnhøje forventninger til og som mange nød genhøret med i solen og under de drivende skyer over Risbjerggårds friluftsscene. Ham var flere gamle klassekammerater fra Strandmarksskolen og Dansborgskolen stolte af den dag¿ Ellers stod den på forunderligt nycirkus, lidt røglugt fra spejderbål og hoppeborg for de mindste á la Folk & fæ Festivalerne som vi husker dem. Heldigt for ølsalget med det gode vejr. Kommunen havde nemlig i år givet et væsentligt mindre tilskud end tidligere år.

Guitaristen Jørgen Werner spillede i lørdags med Rubens Orkester. Han startede karrieren som 14-årig i The Tramps på Risbjergskolen. Er i dag en af landets anerkendte rockguitarister.
Young Flowers skabte stemning og bymidtefest i Risbjerggårds Bypark i lørdags. Så hyggeligt at de fleste af kunstnerne blev hængende efter de selv havde optrådt. Peer Frost ses til venstre i billedet.