Ny præsident i Dagmars Kilde
Den 1. juli 2013 tiltrådte Ruth Kragelund som ny præsident for Lions Club Hinnerup Dagmars Kilde.
Ruth Kragelund er 56 år og gift med malermester Kaj Kragelund og har to piger på henholdsvis 25 og 33 år samt to børnebørn.
Ruth Kragelund har en uddannelse indenfor regnskab, og derfor er det også hende, der laver regnskabet i malerfirmaet. Siden Ruth Kragelund kom ind i Dagmars Kilde i 2004 har hun beklædt flere poster. I klubåret 2006/2007 var hun præsident for klubben.
Udover Ruth Kragelund beklæder posten som præsident, er hun også med i PR udvalget og har gennem en del år været med i Kilden, der er en sorg- og samværsgrupper for børn i Favrskov Kommune, der har mistet en forælder eller nær pårørende.
Den øvrige bestyrelse består af pastpræsident Hanne Nielsen, vicepræsident Karin Skov, sekretær Aase Hjaltason, kasserer Randi Bune, klubmester Eva Johansen og formand for medlemsudvalget Ulla Bjerregaard.
I dette klubår er der 28 medlemmer i Dagmars Kilde.
Flere oplysninger om klubben findes på hjemmesiden dagmarskilde.lions.dk