Fortsæt til indhold

Særdeles tilfredstillende regnskab

Spar Nords halvårsregnskab er det bedste siden krisen

Arkiv
Arkiv

Med en kundetilgang på 9.000 nye kunder netto og et resultat før skat på 332 millioner kroner har første halvår 2013 udviklet sig til det bedste halvår for Spar Nord siden krisen. Resultatet er godt 120 procent bedre end samme periode sidste år.
Direktør Christian Jungmark i Spar Nord, Bankområde Lillebælt, kalder regnskabet for "særdeles tilfredsstillende". Han hæfter sig ved, at den positive udvikling omfatter såvel indtjeningen som omkostninger og nedskrivninger samt at der lokalt har været så stor kundetilgang, at målet for hele 2013 blev nået på kun seks måneder.
"Stort set alle linjerne i regnskabet viser en særdeles tilfredsstillende udvikling, og samlet set er det ubetinget vores bedste regnskab siden krisen," siger Direktør Christian Jungmark og uddyber:
Fortsat lav lånelyst

Danskernes lånelyst ligger dog stadig på et relativt beskedent niveau, og det sætter sig også spor i Spar Nords halvårsregnskab. Til trods for den rekordstore kundetilgang vokser bankens forretningsomfang nemlig kun med 1 procent i årets første seks måneder.
"Det er ingen hemmelighed, at vi godt kunne tænke os mere efterspørgsel efter finansiering, men det lader generelt vente på sig. Danskerne - og herunder også vores kunder – er fortsat tilbageholdende med at låne penge, og på det punkt kunne regnskabet godt have været bedre, for vi vil faktisk gerne låne flere penge ud," forklarer Direktør Christian Jungmark.