Fortsæt til indhold

Stor følauktion i Hammelev på FREDAG

Denne artikel er bragt i denne uges avis. Der står fejlagtigt at auktionen finder sted lørdag. Dette er ikke korrekt - det er FREDAG

Arkiv
Peter Rasmussen

Der er blevet svedt og knoklet i Hammelev Rideklub, hvor de frivillige arbejder på at gøre alt klar til den store følauktion på fredag. Her ventes op imod 400 gæster, og der handles føl helt op i 100.000 kroners klassen
For rideklubben er følauktionen én af de store indtægtskilder. De står nemlig for salg af smørrebrød, grillmad samt kaffe og kage. Og da Fleggaard Holding i år har valgt at sponsorere grillmaden, kan klubben se frem til en fornuftig indtjening.
Der er også brug for at skrabe penge sammen til klubkassen. Ridesporten er i vækst, og det mærker man tydeligt i rideklubben. Sekretær i klubben, Maja Grevsen, fortæller:
”At ridesporten vinder kraftigt frem, skyldes ikke mindst den gode reklame, som blandt andre Anna Kasprzak har givet den. Anna er æresmedlem i vores klub.” Hun fortsætter:
"For os som klub er det vigtigt at rette fokus på, at ridning ikke kun handler om at ride. De unge ryttere lærer mange andre vigtige ting. Det er et stort ansvar at omgås så stort dyr, som en hest, og man skal altid have styr på foder, væske, rengøring og så videre. Med andre ord, så lærer de unge ryttere en masse om ansvar."
Følauktionen løber af stablen på lørdag. Til den tid har de 25 frivillige fået pyntet ridehallen op med bannere, VIP lounge, boder og meget mere. Staldene er gjort grundigt rene og den røde løber er rullet ud.