Gastromiske oplevelser på kafferisteri
Lokale producenter står klar med smagsprøver, gode tilbud og spændende fortællinger
De har en fælles passion for at skabe udsøgte smagsoplevelser, og nu går de sammen om at forkæle besøgende på det lokale kafferisteri Grower's Cup, Kasmosevej 3, Middelfart.
Det foregår søndag den 1. september fra kl. 12.00 – 15.00. Hør Jakob Elkjær fra Restaurant Fænøsund fortælle om smagen af Fyn, lad brygmester og ejer af Indslev Bryggeri, Anders Busse, give dig indsigt i kunsten at brygge prisbelønnede øl, og hør Rikke Kring fra Kring Chokolade fortælle om chokoladens spændende muligheder. Lad desuden barista og roastmaster, Sine Kroll fra kafferisteriet, Growers Cup, riste kaffe og fortælle om de mange forskellige smagsnuancer, der kan frembringes i en ristning - fra citrus og bær til chokolade og nøddesmag.
Hør indlæggene fra producenterne mens der fristes med smagsprøver.
Billet købes i døren ved ankomst eller på lillebaelt-waters.dk.