Overdrevet indbrud
Arkiv
En gang imellem kan mistanken om en forbrydelse dække over noget helt andet. Som da politiet onsdag eftermiddag blev kaldt ud til et indbrud hos en 48-årig kvinde på Karlslunde Centervej i Tune. Umiddelbart så det ud som om ukendte gerningsmænd havde tømt kvindens hus for næsten alt. En nærmere undersøgelse afslørede dog, at der nok nærmere var tale om en bodeling, der havde udviklet sig i en ubehagelig retning. Hvis det forholder sig sådan vil politiet ikke gøre mere i sagen.