Ragnarock med Natteravnene
Natteravnene i Aabenraa og Rødekro holde1 den 31. august Ragnarock på Sønderstrand
Af Betina Skjønnemand
Natteravnene i Aabernaa/Rødekro kunne i marts fejre 10 års fødselsdag, og nu er tiden moden til - med lidt forsinkelse - at markere dette.
Fejringen finder sted på Sønderstrand i Aabenraa lørdag den 31. august, hvor Natteravnene gerne vil invitere byens unge - og andre interesserede - til en hyggelig komsammen.
Dagen vil byde på musik fra Diskotek Meerkats, og DGI vil stille en oppustelig fodboldbane til rådighed. Derudover kommer Dansebar Nelson og laver farverige drinks, og der vil også blive lavet sandwich til de unge.
Det er gratis at deltage i arrangementet, der foregår fra kl. 20.