En nærmest historisk aften
Alt gik op i en højere enhed på Kæmpernes Arena
Det sensationelle fodboldresultat er uden tvivl den bedste reklame Hvidovre som by og kommune har fået i flere år.Kampen blev vist på flere tv-kanaler - målene vist igen og igen på landsdækkende tv - og Hvidovres imponerende indsats og resultatet er kendt over det ganske land.Næsten 8.000 tilskuere havde onsdag aften fundet vej til stadion - og for de fleste blev det en aften, de sent vil glemme. De måske 3.000 Brøndby-tilhængere har sandsynligvis fortrængt kampen - men for resten af tilskuerne vil aftenen stå som en ¿historisk aften¿, hvor alt gik op i en højere enhed.Historien gentager sigSelve kampen indeholdt fight, godt spil, held og til sidst ulidelig spænding. Vejret var flot og der var ingen nævneværdig ballade trods de mange fremmødte Brøndby-tilhængere, der så skuffede måtte returnere hjem til Brøndby.Og det mest fantastiske er næsten, at der er udsigt til en gentagelse - Hvidovre har nemlig trukket FCK - og Danmarks største hold kommer på besøg på Kæmpernes Arena, onsdag den 25. september.Mon ikke der er udsigt til endnu en fantastisk aften på stadion - og sandsynligvis med over 10.000 tilskuere?De, der var der i onsdags, kommer med garanti igen.De vandt på resultatetAvisens annoncører havde inden kampen givet deres bud på resultatet af kampen og hele ni annoncører havde tippet 2 - 1 til HIF. Mon ikke de i dag ærgrer sig over, at de ikke også satte penge hos Danske Spil på dette resultat? Følgende annoncører havde det rigtige tip: Autodania, Din tøjmand Tonny, Cykelhuset Central, Home, Kentho aps., Bergs vinduespolering, Rebæk Bodega, Center pub og Colum-bus.Læserne var også med på spøgen og skulle gætte, hvor mange bolde vi havde gemt i annoncørernes annoncer og hele 10 bolde var skjult i annoncerne. Den heldige vinder af et gavekort på kr. 500,- blev Sabine Larsen, Hvidovre Enghavevej 102 st.mf.. Gavekortet kan afhentes på Hvidovre Avis.oas