Smagsoplevelser i særklasse
Der er noget for alle smagsløg i dag
Kan vi igen smage de fantastiske lokale produkter og få den gode historie?
JA, kan vi nu svare!
Søndag den 8. september fra kl. 10.00 til 15.00 vil caféen igen tilbyde et spændende udvalg af lokalt producerede produkter fra henholdsvis buffet, grill, bålgryde , iskiosk og bar.
På buffet'en vil Agervig Højland Kød serverer røget filet og oksespegepølse, Varde Ådal Lam byder på lammepaté, lammerullepølse og brunchpølser, Varde Å Dals Kød serverer deres oksespegepølse
Tistrup Ost byder på et udvalg af deres efterspurgte oste-specialiteter. NaturKulturVarde tilbyder skvalderkålspesto og serverer svampesuppe fra bålgryden. Alt dette for kun 75 kontante kroner (vi er ude i naturen hvor dankortterminalen ikke virker). Desserten står Skovlund Ismejeri for – og her er der normalt stor efterspørgsel. Der sælges også grillede oksefrankfurter fra Varde Ådals Kød og lammegriller fra Varde Ådal Lam. Warwik Bryghus står for den flydende del af caféen, hvor du får historien om den lokale øl. Herudover sælges sodavand og vin. Idræt om Dagen i Helle udgør et fantastisk, frivilligt serviceteam i Caféen. Mød de aktive kvinder / mænd og bliv inspireret til at blive en del af fællesskabet. Alt i alt en spændende og varieret smagsoplevelse serveret af producenterne selv.