Åbent hus på Krumtappen
Spændende lørdag for unge med benzin i blodet
I dag mellem kl. 11-15 slår Ungdomsskolen atter dørene op på Krumtappen for de fartglade unge i Varde Kommune på Isbjerg Møllevej 69 i Varde.
For de yngste vil der være mulighed for at få en tur i en gocart, mens de unge og ældre kan prøvekøre de gamle biler og crossmaskinerne. Varde MC club er inviteret med deres flotte maskiner og Varde Cykler & Minimotor også stiller op. Rosinen i pølseenden udstiller Morten Søren sin Beach Buggy. Der er således lidt for enhver. Og i værkstedet serveres der lidt til ganen både for børn og voksne. Over 2600 børn og unge deltog i én eller anden form for aktivitet eller undervisning i ungdomsskolen i Varde Kommune i sidste sæson. Et resultat, der også fortæller, at unge i Varde Kommune er ivrige efter at dygtiggøre sig, at bruge deres fritid aktivt, søge udfordringer og oplevelser i fællesskab med jævnaldrende. De unge i 8. og 9. klasse har netop modtaget brochuren fra Ungdomsskolen med masser af gode og spændende fritidstilbud, mens øvrige til og med 18 år modtager et postkort med relevante tilbud. Her er kendte muligheder, men sandelig også rigtig spændende nyheder.