Fortsæt til indhold

Hjerting i højt festhumør

Den bedste Hjerting Byfest i fem år

Arkiv
Louise Ritter

Så fås en byfest vist ikke mere alsidig end den Hjerting leverede i weekenden. Mens seniorerne lørdag eftermiddag hyggede sig med frokost, harmonikamusik og fællessang i teltet, var børn og forældre samlet til fodboldstævne lige udenfor, mens andre fornøjede sig på hoppepuder eller nød en kold fadøl i de spæde efterårssolstråler.
Mens eftermiddagen altså var for de mange, så var de mindste formentlig puttet under dynerne, da festens musikalske højdepunkt fandt sted lørdag aften, hvor PopNitz gav den fuld gas i festteltet på sportspladsen ved Nordvangskolen.
Søndag kunne arrangørerne melde om den bedste Hjerting Byfest i fem år - eller i hvert fald den mest velbesøgte.