Fra kølle-snobber til folkesport

Når Roskilde Golfklub fejrer sine første 40 år søndag den 1. september, kan medlemmerne se tilbage på fire årtier, hvor deres passion har oplevet en enorm fremgang. Fra at være regnet for en fisefornem adspredelse blandt køllesvingende snobber er det nu blevet en rigtig folkesport. For 40 år siden måtte golf-entusiaster i Roskilde lide den tort at blive tvunget til Holbæk - eller endnu værre Køge. Det ønskede lokale folk lave om på og indkaldte til et første orienterende møde i Roskilde-hallerne tilbage i 1972. Året efter samledes 60 deltagere til et nyt orienteringsmøde på Hotel Prindsen. 3. april samme år var der stiftende generalfosamling, og i løbet af et par måneder var medlemstallet oppe på 150. Kommunen havde givet den nye klub lov til at spille på Dyrskuepladsen - men selvfølgelig kun, når der ikke var andre indtægtsgivende arrangementer. Nedværdigende nok måtte det første klub-mesterskab afvikles 1. September 1973 hos klubben i Køge.

Til Margrethehåb

Først i 1975 kom klubben til Margrethehåb-området, vest for byen. Kommunen sagde Ja til, at den kunne leje et areal ved Gedevadgård, hvor der kunne blive plads til en 'halv bane' med ni huller. De kølleglade svingere mødte dog fortsat stor modstand, og i byens aviser var der mange indlæg imod, at 'god landbrugsjord blev ødet væk på en golfbane'. For at indrette banen måtte mange frivillige arbejde i utallige timer med at nivellere i terrænet, inden daværende borgmester Lisbeth Olsen 10. august 1978 kunne indvie de 9 huller. Prisen for den halve bane, et klubhus og forskellige brugte maskiner løb op i en million kroner, hvilket var et anseeligt beløb på den tid.

Mod Landbrugsministeriet

Golfen havde dog stadig sine modstandere, og da i 1980 blev oprettet en ny bane i Hedeland, mente flere, at banen ved Margrethehåb nu var blevet overflødig. Hvad skulle Roskilde dog med to golf-baner så tæt på hinanden, lød argumentet. Heldigvis for Roskilde Golfklub havde de dog opbakning i byrådet, som i 1982 vedtog at bevare banen ved Margrethehåb. Det skete trods protester fra Landbrugsministeriet, som argumenterede med, at arealet oprindelig kun var udlånt i 10 år. Men 9 huller er ikke en 'rigtig golfbane', og klubben arbejdede sammen med kommunen for en udvidelse til det dobbelte. Da der i 1989 var et ledigt areal ind mod vandrerhjemmet ved Hørgården, blev det i en lokalplan fra 1991 udlagt til formålet. Samme år startede arbejdet, og i 1993 kunne daværende borgmester Henrik Christiansen indvie banen med de 18 huller.

Mange aktiviteter

Gennem mange år var klubhuset et ombygget gammelt træskur, der var en foræring fra Bønnelyckes Tømmerhandel. Først i 2003 blev den moderne bygning med butik og en restaurant, der er åben for alle, indviet for enden af Margrethehåbsvej. Klubben har mange forskellige aktiviteter, f.eks. ældregolf eller handigolf for spillere med fysiske handicap. Om sommeren får mikro-spillerne i alderen 4-9 år lov til at 'lege golf' sammen med forældre eller bedsteforældre. 40 års dagen markeres søndag, hvor den nuværende borgmester Joy Mogensen kommer forbi og ønsker tillykke. tk