Djævleræseren er kun til banebrug

interview Vi kender ham som en venlig, imødekommende, smilende og måske endda lidt blød mand, når han er vært på Danmark ifølge Bubber eller med BS på eventyr.
Men tv-værten Bubber kan skam også være en temperamentsfuld, ja nærmest en hidsig størrelse, når noget går ham på.
Det har man kunnet se, når han har deltaget i Zulu Djævleræs, hvor 48-årige Bubber har meget andet end smil og grin og overskud på paletten.
"Når noget går mig på, så bliver jeg tosset. Når det er uretfærdigt, så bliver jeg sur. Det vil jeg ganske enkelt ikke finde mig i. Og bagefter kan jeg jo godt se, at jeg ser tåbelig ud, når jeg står der og skælder ud. Men jeg går jo op i det," siger Bubber.

Snyd gør mig sur

Han understreger, at vildskaben, man kan se på skærmen, skam er ægte nok. Der er ikke noget show for kameraet:
"Absolut ikke! Jeg bliver virkelig harm, når de andre ikke kører efter reglerne, eller når de kører så åndssvagt, at vi andre bliver banket af banen. Det finder jeg mig ikke i," siger han.
For - han kan faktisk godt køre bil, og han vil godt have fair vilkår at dyste på.
"Jeg kører jo den bil, som om det var mit eget team og mine egne penge, jeg skulle betale med, hvis bilen gik i stykker. Andre banker køleren op i bagenden på os andre, hvis de kan, fordi de ved, at der står en mekaniker klar med en ny, så de alligevel kommer ud at køre. Og det er snyd, og snyd bliver jeg sur over. Kører jeg mod verdens bedste og taber, så fair nok. Men i det felt, der er i Djævleræs, der har jeg en chance. Jeg kan godt køre ræs," pointerer han.

Rolig nu

Banefræseren Bubber er en ganske anden end trafikanten Bubber. Den kamp-gejst og vilje, han har på en jordbane i Djævleræs, har han også på sit arbejde og i sit i det hele taget - men trafikken er faktisk udeladt fra det.
- Det gælder jo ikke om at komme først i trafikken. Det gælder om at komme frem - og helt hjem igen. Jeg er blid i trafikken, vil jeg sige. Jeg har aldrig givet en finger til en anden trafikant; jeg gider ikke engang bruge mit horn. Jeg kan da godt tænke mit, når en eller anden laver en dum manøvre, men så er det heller ikke værre. Jeg er ikke typen, der flår døren op hos en medtrafikant og smasker ham en på tuden, siger Bubber, som faktisk cykler til hverdag men alligevel runder 35.000 kilometer i bil årligt i forbindelse med arbejde og foredrag.
Den rolige bilist Bubber er også den sikre bilist. Han er meget opmærksom på, at en bil er et redskab, der fjerner ham fra hjemmet, hvor han helst vil være - og så skal den altså også fragte ham hel hjem til familien igen. Derfor kører han i en stor, sikker firehjulstrækker.
"Jeg købte mig en Range Rover Evogue i 2013. Når nu nogen har ulejliget sig med at skabe verdens sikreste bil, så skal jeg også køre den. Jeg kan godt li' en bil, hvor man kan mærke, at man er tryg og sikker," siger Bubber.

Sikkert hjem

Sådan har det ikke altid været. For et par år siden skulle han prøve at eje en sportsvogn - og det duede slet ikke.
"Jeg købte en gammel Porsche, og med den tabte jeg alt, jeg ejede og havde - så dyr var den at holde kørende. Den var jo fed, men også totalt åndssvag. På motorvejen var den god, men så snart, vi kom ud på landevej med sving, så skulle man på arbejde for at holde bagenden på vejen. Jeg kan godt lide at køre bil, men i trafikken skal det ikke være et arbejde at holde den på vejen. Nu kører jeg i en stor, sikker bil, som kan køre i alt terræn og er bygget som en kampvogn. Den cruiser, og det er det, den skal. Jeg vil godt tale i telefon og høre musik og bruge den som arbejdsplads, men også som en slags hjem væk fra hjemmet. For det er jo også det, en god bil er: Den er garantien for, at du også kommer helt hjem til dine elskede igen," siger Bubber.