Fortsæt til indhold

Posthuset flytter ind i Føtex

- og får bedre åbningstider

Arkiv
Arkiv

- Aftalen med Føtex giver vores kunder langt bedre åbningstider end dem, de kender fra posthuset i dag. Vi glæder os til at tilbyde kunderne en bedre tilgængelighed, og vi ser frem til samarbejdet med Føtex. Her kan man hente breve og pakker og købe frimærker fra kl. 08.00 til kl. 20.00 på hverdage og fra kl. 08.00 til kl. 18.00 i weekenden, siger Tonny Povlsen, kundechef i Post Danmark. Hos Føtex vil kunderne ud over de længere åbningstider også få samme service og rådgivning som på posthuset. Første åbningsdag er den 9. oktober. - I det nye posthus hos Føtex vil man møde to kendte ansigter fra Friheden Posthus, der vil være klar til at betjene kunderne. Vi ved fra andre steder i landet, at kunderne hurtigt bliver glade for de lange åbningstider og for at kunne klare indkøb og postforretninger samme sted, siger Tonny Povlsen. I posthuset hos Føtex vil man både kunne hente og sende pakker og rekommanderede breve, betale regninger og købe frimærker og pakkelabels. Betaling af regninger, rekommanderede breve mv. vil kunne klares på hverdage fra kl. 10.00 til kl. 17.30 og på lørdage fra kl. 10.00 til kl. 13.00. Flytningen af posthuset får ingen betydning for postomdelingen i området.