Fortsæt til indhold

Røg ud over altan på fjerde sal

Arkiv
Arkiv

En mand faldt fredag aften ved 19-tiden ud over en fransk altan på fjerde sal i Ringstedgade i Roskilde.
Manden landede 15 meter længere nede på et skur-lignende tag, fortæller indsatsleder i Roskilde Brandvæsen Morten Nielsen, der var med til at hjælpe den sårede mand ned.
Manden var stadig i live, da brandvæsnet fik ham ind i ambulancen, fortæller Morten Nielsen, men der endnu ingen oplysninger om hans nuværende tilstand.
Både politi, redningshelikopter, paramediciner og brandvæsen var tilkaldt til den tragiske ulykke.
Mandens identitet er endnu ikke oplyst.