Fortsæt til indhold

Brand i kolonihavehus muligvis påsat

Arkiv
Susie Jessen

Mandag morgen klokken 05.46 blev politi og brandvæsen kaldt ud til et kolonihavehus på Svanesøen i Kolding. Her stod et kolonihavehus i flammer. Brandvæsenet fik slukket ilden, men huset var meget beskadiget. Politiet er i øjeblikket i gang med at undersøge brandens opståen. Der er dog en mulighed for, at branden kan have været påsat.
"Jeg kan sige så meget, at der ikke var elinstallationer i boligen. Men vi er i øjeblikket i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder omkring branden" lyder det fra Poul Steffensen fra lokalpolitiet i Kolding.