Fortsæt til indhold

De frivillige fejres

Frivillighedsugen kulminerer med Frivillig Fredag - er du frivillig skal du hædres. Er du ikke, så få hænderne op af lommerne

Arkiv
ark

Svaret er et klart og rungende NEJ. Frivillig arbejdskraft er et nødvendigt gode - og heldigvis har man i Hvidovre rigtig mange engagerede frivillige hænder. Alle dem kan man møde, når Frivillighedsugen løber af stablen sidst i september. Fokus i år er rekruttering af nye frivillige. Frivillig Fredag den 27. september er en tilbagevendende tradition. En national mærkedag, hvor frivillige landet over kan synliggøre og markere deres aktiviteter, og en dag hvor det frivillige arbejde hædres. I Hvidovre afholdes Frivillighedsuge i ugen op til den 27. september, altså i uge 39 med forskellige aktiviteter hos og med de frivillige foreninger. Hvidovre Hovedbibliotek etablerer workshop i foyeren, hvor alle frivillige opfordres til at kigge forbi og få taget deres foto til en stor fælles udstilling. Arrangørgruppen håber på, at mange frivillige og foreningsmedlemmer vil finde vej til fotografering på Hovedbiblioteket i uge 39. Sidste år blev hele 142 frivillige fotograferet til den stemningsfulde og meget lokale udstilling. Bl.a. Hvidovre Avis stiller fotografer til rådighed. Sidst men ikke mindst planlægges en frivillig fest med det Hvidovrianske kagebord og underholdning for alle Hvidovres frivillige. De er med I arrangørgruppen sidder: Hvidovre Ældreråd, Bedre Psykiatri - Hvidovre, Frivillighedsrådet, Høreforeningen i Hvidovre, Hvidovre Lokalhistoriske Selskab, Risbjerg Kirkes Frivillige, Cafe Hjertetræet i Avedøre Kirke, Ældresagen - lokalkomite Hvidovre - Forbrugergruppen Vest - Hvidovre Biavlerforening, BuQetten, Fritidsbutikken i Avedøre, Sekretariatet for Frivilligt Socialt Arbejde. Kontaktpersoner for mere information om Frivillighedsugen er: Lene Christensen, BuQetten på tlf. 50 84 39 53 og Niels E. Pedersen, Fritidsbutikken på tlf. 36 34 36 06/23 24 10 82.