Fortsæt til indhold

Lav din egen animationsfilm på Cirkusmuseet

Så løber Buster filmfestivalen igen af stablen

Arkiv
Arkiv

Der bliver i høj grad mulighed for at få afprøvet kreativiteten, når de to kunstarter cirkus og film slår kludene sammen for en dag. På museet vil BUSTER stå for en animationsworkshop, hvor børnene har mulighed for at lave deres egen loppecirkusfilm baseret på Ulrik Schiødts fantastiske lopper. Lopperne kan også ses i museets udstilling, hvor de er med til at fortælle den rigtige historie om loppecirkus, men de vil sikkert også tilskynde til fantasifulde film fra museumsgæsternes side. Det er i hvert fald hvad museumsinspektør Mikkel Knudsen fra Cirkusmuseets håber; - Vi er utroligt glade for at få besøg af BUSTER filmfestival og ikke mindst for at give vores gæster mulighed for at blive inspireret af de to kunstarter på en og samme tid, og jeg regner med at komme til at se en række sjove loppecirkusfilm. Du kan tage på animationsworkshop imellem kl. 10 og 15, og den er inkluderet i entréprisen til museet. Inden da kan børnefamilierne også få en stor oplevelse i auditoriet Vestre Kvartergade, hvor animationsfilmen Orla Frøsnapper baseret på Ole Lund Kirkegaards klassiker vil blive vist. Der er fri entré til filmen, som spiller fra kl. 10-11.20 og som også rummer masser af cirkus. Hvis filmens verden har inspireret til selv at træde ind i manegen, er der mulighed for at kaste sig over artisteriet, når museet laver Cirkusleg i Fægtesalen kl. 13. Her vil museets egen artist stå klar til at instruere, og der er mulighed for at prøve alt fra jonglering til trapez. - Vi håber i samarbejde med BUSTER, at kunne give vores gæster en oplevelse udover det sædvanlige, hvor de får lov til at ikke blot at se film, men også udfolde sig kreativt og derigennem både få en større forståelse for både film og cirkus, slutter Mikkel Knudsen. Arrangementet er en del af Vestegnens Kulturuge, og du kan se mere på museets hjemmeside cirkusmuseum.dk.