Arrogante politikere og processer?

Det har fornyeligt været fremme, at nogle af vores lokale byrådspolitikere er blevet beskyldt for at have opført sig arrogant overfor borgere i forbindelse med udtalelser eller afgørelser omkring politiske problemstillinger eller afgørelser. Personligt tror jeg ikke på, at Roskildes lokalpolitikere bevidst kunne finde på at opføre sig arrogant i forbindelse med direkte kontakt til de borgere de ‘regerer' for og som via den demokratiske proces er årsagen til, at der er blevet plads til dem i byrådssalen.

To klare leveregler

Jeg tror mere på, at flere af politikerne måske til tider har fået sagt-, fået gjort- eller ikke fået gjort noget forventeligt, og som dermed måske kunne opfattes arrogant uden at være det.
Her tænker jeg tilbage til 1977, hvor jeg som 21-årig ung mand fra Roskilde pludselig stod midt i ‘junglen' på det dengang ikke særligt mondæne Vestebro i København og skulle have en hurtig indførsel i det at kunne begå sig og tale med alle mennesker høj som lav som en embedsmand placeret i kategorien Den udøvende magt.
Min vejleder og meget ældre kollega på de cirka 48 år gav mig to klare leveregler at udføre hvervet efter:
1. Det vigtigste er ikke hvad du selv tror du gør og siger. Det vigtigste er altid hvorledes modparten opfatter det du gør og siger
2. Lær at hyle som de ulve du er blandt, eller sagt på en anden måde, så er det ikke alle der forstår tingene sagt på samme måde, med samme ordvalg eller i samme tonefald.
Begge regler var gode dengang og er det vel også den dag i dag, hvis man skal kunne begå sig i mange forskellige kredse med mennesker i alle aldre og fra vidt forskellige samfundslag. Altså ingen forskel på borger og politiker.

Folkesport

Klager, indsigelser og ikke mindst brokkeri er efterhånden en folkesport i Danmark og lægger ikke mindst et meget stort pres på vores lokale politikere. Derfor er det særdeles vigtigt, at det skinner klart igennem, at det er politikerne der træffer beslutninger og ikke embedsmændene på rådhuset. Lige så vigtigt er det at politikerne altid er klædt på af embedsmændene til at kunne træffe de rette politiske beslutninger, samt at de er velvidende om de konsekvenser beslutningerne har for den enkelte borger eller kommunes service og tilbud til borgerne.
Med alle de borgere, der besat kæmper som ildsjæle for de problemstillinger, som netop de brænder for, skal dialogen mellem politikerne og borgerne også altid være helt reel og ikke blot være til skue for demokratiet omkring beslutninger, der allerede er anbefalet færdigt fra embedsmændenes side samt truffet politisk flertals beslutning omkring. Efter manges og min egen opfattelse kumme svømmehals-dialogen måske bruges som eksempel, og andre vil nok kunne fremtage tilsvarende processer hvor dialogen og den anvendte demokrati ofte har kunne puttes i kassen for kategorien ‘spild af tid'.

Kørt af sporet

Nogle har brugt betegnelsen arrogant overfor denne type processer, men efter min opfattelse var eksemplet svømmehalsprocessen så med arrogance eller manglende vilje fra flere sider, idet både politikere/embedsmænd samt svømmefolkene havde krav og dagsordener der ikke rummede plads til ret mange andres mening, og da slet ikke de små brugere på området. Megen tid er under denne proces gået med mundhuggeri og beskyldninger mellem politikerne og svømmefolket. Jeg har deltaget i debatten hele vejen igennem og jeg deltog i to af tre dialogmøder. Det har klart været min opfattelse at rammer og placering på forhånd var besluttet politisk og at processen blev delvist ødelagt og kørt af sporet af begge de to parter. Jeg tror også at andre har haft denne opfattelse.
Rendyrket arrogance er det efter min mening snarere når eksempelvis en idrætsleder bruger tid på at skrive til alle byrådets politiske partier og gøre opmærksom på følgerne af en truffet politisk beslutning omkring en voldsom besparelse på kommunens budget for lokaletilskud, og her flere måneder senere fortsat kun har fået en reaktion fra S og SF.