Fortsæt til indhold

Borgermøde om affald

Kommunen inviterer til borgermøde om ny affaldsplan

Arkiv
Arkiv

Byrådet har netop vedtaget et forslag til ny affaldsplan for perioden 2013-2024, og forslaget sendes nu i høring. Derfor holdes der tirsdag 10. september borgermøde på Aabenraa Rådhus, hvor forslaget lægges frem og sættes til debat
Affaldsplanen er udarbejdet i et samarbejde med forsyningsselskabet Arwos.
Den anviser vejen for, hvordan affaldshåndteringen i kommunen skal udvikle sig de næste 12 år. Affaldsplanen indeholder derfor både kommunens overordnede visioner på affaldsområdet og seks konkrete temaer med forslag til kommende indsatsområder og aktiviteter.
“Man kan sige, at Affaldsplanen er en drejebog for, hvordan vi i Aabenraa Kommune vil indsamle og behandle vores affald. Derfor har planen stor betydning for alle borgere, da affaldssorteringen jo starter hjemme i privaten”, siger formand for Aabenraa Kommunes Teknik- og Miljøudvalg Erwin Andresen.
I høringsperioden er affaldsplanen tilgængelig på Aabenraa Kommunes hjemmeside aabenraa.dk/Borger/Affald–Genbrug. Affaldsplanen findes også i en kort udgave på kommunens biblioteker og borgerservicecentre.