Fiskene ryddede op
Torsdag morgen var der et mindre spild af sojaolie på havnen i Aabenraa
Af Betina Skjønnemand
Tidligt torsdag morgen blev Beredskabet kaldt til Aabenraa havn med meldingen om oliespild.
Heldigvis viste det sig hurtigt, at der var tale om et mindre spild af sojaolie, så alarmen blev afblæst.
"Et skib skulle losse, og man blev opmærksom på, at der løb sojaolie ud ved en slange, da man tændte. Herefter fik man hurtigt slukket igen, og det anslås, at der er tale om et spild på omkring 100 liter sojaolie", fortæller Havnemester Henrik Thykjær.
Et så lille spild af sojaolie kræver ingen rensning, da fiskene spiser sojaolien.