Børn i Køge får maddannelse
KØGE: Køges børn skal spise det samme - ihvertfald den samme ret på den samme dag. Sådan var det torsdag den 29. august.
Det var et tilbud til Køges daginstitutioner fra kommunens ca. 25 professionelle madhåndværkere, som gennem deres arbejde som køkkenledere fastholder og øger børnenes sundhed.
- For vi ved, at korrekt ernæring samt duften af veltillavet mad på legepladsen giver glade børn. Mad handler om så meget andet end at blive mæt. Børnene i institutionerne skal røre, se, mærke og smage. De skal have maddannelse. Og det er vi køkkenledere gode til, siger Jette Andreasen fra "Spiren" på Sønder Centervej i Køge på vegne af køkkenlederne i Køge kommune.
Så torsdag den 29. august fik alle børn i Køges daginstitutioner serveret den samme ret - som var ovnbagt fisk med urter samt karofler.
- Vi forventer at dette initiativ bliver en tilbagevendende begivenhed i daginstitutionerne, siger Jette Andreasen til Lørdags-Avisen.
pm