“Uden for citat”

Kommentar: Alle journalister og politikere kender til at snakke "uden for citat". Udtrykket betyder, at parterne udveksler baggrundsoplysninger eller i fællesskab formulerer udgangspunktet for et interview "til citat". Det er et godt, almindeligt redskab, som både politikere, presse og læsere kan have glæde af.
Men i Fredericia har udtrykket ændret betydning i de seneste år. Når en politiker siger "kan vi tale uden for citat?" kan det oftere og oftere oversættes direkte til "Kan jeg få lov at bagtale en navngiven politiker uden bagefter at blive stillet til ansvar for det?".
Og så er spørgsmålet, om ikke det gode, brugbare redskab pludselig rammer alle i foden. For lokalpolitikernes arbejde er jo alt, alt for vigtigt til at blive sovset ind. Opgaven, indsatsen og faget fortjener respekt.
Som journalist i Fredericia gennem mere end 20 år har jeg oplevet meget. For eksempel, at man som journalist altid - altid - bliver anklaget for at være partisk i sin dækning af den lokalpolitiske verden.
Den slags anklager er der blevet flere af i de senere år, hvor brudte konstitueringer og opløste fornuftsægteskaber har præget det politiske arbejde og tonen.
Men heldigvis kommer anklagerne fra begge byrådsblokke - og dét er vel også en slags journalistisk balance. Jeg har sågar oplevet at blive skældt ud af politikere fra begge fløje - for den samme artikel. Begge lejre mente, at artiklen favoriserede deres politiske modstandere. Men sådan er det ofte: Den interviewede oplever kritiske, journalistiske spørgsmål som værende fordrejede. Det er et faktum, der er beskrevet videnskabeligt. Et faktum, der gør at ingen artikel kan gøre alle tilfredse.
"Uden for citat"-begrebet er blevet populært blandt mange lokalpolitikere i Fredericia. Ofte prøver de at strække det ud til et "det, jeg lige har sagt, må du ikke skrive"-kunstgreb.
Men sådan spiller klaveret ikke. I hvert fald ikke her. Hvis man ønsker at sige noget uden for citat, må man aftale det på forhånd. Ord kan ikke bare sådan trækkes tilbage. Man kan jo heller ikke køre op ved siden af en stor motorcykel, råbe til den lædervest-klædte fører at han er et stort fjols - og så bagefter sige "men dét vil jeg forresten ikke have tæv for at sige."
I Fredericia kan man som journalist blive kritiseret - endda direkte overfuset og skældt ud som en uartig skoledreng i 1930'erne - for at citere politikere korrekt og ordret for ord, de har udtalt fuldt offentligt. Så hopper kæden da helt af.

Som journalist og redaktion står man så tilbage med de principielle tanker her godt to måneder før kommunalvalget:
Ville der ikke være noget galt, hvis politikerne altid var tilfredse med pressen?
Hvem har glæde af, at "uden for citat"-bagtalerier er blevet hverdag?
Har pressen, læserne, byen, borgerne og lokalpolitikken ikke fortjent bedre?

Det synes jeg. Til citat.