Sundhedsbazar i Vilstrup
Vilstrup Ungdoms- og Idrætsforening (VUIF) skylder vintersæonen i gang med en "Sundhedsbazar"
Vilstrup Ungdoms- og Idrætsforening (VUIF) skylder vintersæonen i gang med en "Sundhedsbazar" mandag, den 9. september fra klokken 15 på Vilstrup Forsamlingshus
Her er der mulighed for at prøve og høre om massage og zoneterapi, og du kan også besøge stande fra Kræftens Bekæmpelse og Hjerte-, Gigt- og Diabetesforeningen. Haderslev Kommunes Sundhedsbus kigger desuden forbi klokken 14, og her er der mulighed for at få lavet et sundhedstjek.
VUIF"s tilbud til kommende sæson, som blandt andet springgymnastik, crossGym og spinning, står også klar til at blive afprøvet.
Dagen slutter med et let aftensmåltid og et foredrag om madpakker med diætisk Malene Iskov.