Fortsæt til indhold

Next Step City indviet med kæmpe konkurrence

Arkiv
Arkiv

Forleden blev Esbjergs nye store og internationale business park Next Step City indviet. Kun få måneder efter naboen SE indviede sit ovale hovedkontor.
I Next Step Citys nye kontorbygning er der flyttet 7 virksomheder ind, der repræsenterer en bred pallette af brancher, såsom energi, it-infrastruktur, software udvikling, velfærdsteknologi, digitale tjenester, advokater og revision. Visionen bag Next Step City er, at skabe et internationalt ”living lab”, der udnytter det unikke i regionens topmoderne energinet og vidtforgrenede fiberbredbånd til at lette en hurtigere kommercialisering af næste den generation af produkter og tjenester indenfor energi og digitalisering.
I forbindelse med indvielsen præsenterede Next Step City også et nyt stort tiltag, der skal skabe international bevågenhed: SE, Region Syddanmark og Accelerace er således gået sammen om at skabe Europas største og mest ambitiøse konkurrence for iværksættere ved navn Next Step Challenge. Talenter og nystartede virksomheder fra hele verden skal dyste om, hvem der kommer på de bedste og mest innovative energi- og digitaliseringsløsninger. Vinderen kåres af HKH Kronprins Frederik og løber af sted med op til to. mio kr. samt et ophold i Next Step Cit. Konkurrencen er for virksomheder, der arbejder innovativt inden for digitalisering og/eller intelligente energiløsninger.