Fortsæt til indhold

Hjemmeværnet holdt kursus

Beredskabsbyen i Tinglev dannede rammerne om et VIP-kursus

Arkiv
Tekst og foto løjtnant L. Larsen

kursus Kursets indhold blev leveret af Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- & Sønderjylland med chefen, oberstløjtnant J.P. Rasmussen, i spidsen. Det blev en aften med stor aktivitet, ikke kun fra hærhjemmeværnets side, men også fra flyverhjemmeværnet. Flyverhjemmeværnet var godt repræsenteret, sågar med et fly. Flyet var i luften, stort set under alle aftenens aktiviteter, og kunne til stadighed ses i luften over Tinglev. Afslutningsvis blev flyet studeret på nært hold på den til lejligheden indrettede feltflyveplads i Padborg. Hærhjemmeværnet tog sig af indslagene i ruinbyen, som omhandlede førstehjælp, hundetjeneste og ikke mindst hjemmeværnets rydningstjeneste. Hundetjenesten løb dog med den største opmærksomhed, da en person pludselig flygtede ud af ruinerne. Han blev dog hurtigt stoppet af den hurtige hjemmeværnshund Cosmo. Fra Tinglev blev VIP-bussen eskorteret af hjemmeværnsfolk i åbne køretøjer klar til at beskytte de 39 personer fra forsvarschefens sikkerhedspolitiske kursus 2013.