Kasper Køser og forbandelsen

Bliver Kasper Køser altid skadet, når han skifter klub? Hvad fik ham til at lægge håndbold på hylden et par år? Hvorfor fik han ondt af Mors-Thy-spillerne, da de tabte til SønderjyskE? Hvis er det sin?
Det er bare nogle af de spørgsmål, Lokalavisen har stillet til SønderjyskE's 28-årige venstre back, Kasper Køser Thomsen, der har stadig har sin SønderjyskE-debut til gode som følge af en skade.

Andreas Toudahl vil gerne spørge dig: Hvis er det sin?
Haha. Det var faktisk et spørgsmål, jeg stillede engang, og Andreas påstod, at han ikke forstod, hvad jeg mente.
Andreas mener jo selv, at han taler meget korrekt dansk og ikke laver fejl i sin grammatik. Men der, hvor jeg kommer fra, siger vi: Hvis er det sin? Og det forstår de fleste uden problemer. Jeg tror faktisk, at selv Andreas forstår det, men han kan godt lide at rette andre. Uanset hvor meget han retter mig, bliver jeg ved med at tale på den samme måde.

Hvor kommer du fra?
Jeg er født i Skive men er opvokset i Stoholm. Det var også i Stoholm, at jeg begyndte at spille håndbold, da jeg var 4-5 år gammel, og jeg har spillet der alle mine ungdomsår, kun afbrudt af min tid i militæret fra 2004-07, hvor jeg ikke spillede ret meget håndbold.
Da jeg vendte hjem fra militæret, kom jeg hurtigt på 1. divisionsholdet i Stoholm. For to år siden skiftede jeg til Mors-Thy, men desværre var jeg skadet det første halvår.

Hvorfor blev det lige håndbold?
Jeg havde faktisk valgt det fra, da jeg tog på efterskole. Jeg skulle vælge mellem håndbold og fodbold, og jeg var blevet lidt træt af håndbold. Skolens håndboldhold klarede sig ikke så godt, Jeg ville gerne hjælpe holdet, så jeg skiftede til håndbold, og det var vel dér, at jeg valgte at satse på håndbold.
Mit talent rækker nok også længere i håndbold end i fodbold... selvom jeg jo er en blændende fodboldspiller. Det er også sjovere med højere tempo og flere mål.

Du var i forsvaret et par år. Hvad lavede du dér?
Det var meningen, at jeg ville tage Hærens Basisuddannelse på 4 måneder, men både jeg og en god ven blev så bidt af forsvaret, at valgte at tage Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse på seks måneder i stedet med henblik på international udsendelse. Vi havde planlagt at tage til Kosovo, hvor der på det tidspunkt var ret fredeligt. Undervejs i grunduddannelse blev vi spurgt, om vi var parat til at tage til Irak i stedet for, og efter noget betænkningstid sagde vi ja.

Hvordan var det at være udsendt?
Det var faktisk en fed oplevelse. Vi var i Irak et halvt år i 2005-06 med hold 6 og kørte sikringseskorte. Da vi først tænkte på at blive udsendt, var det nok også lidt for pengenes skyld, men var fedt at opleve, hvad man kan være med til at udrette.

Overvejede du at blive i militæret?
Nej. Det var aldrig på tale. Det var bare noget, som jeg gerne ville prøve. Jeg var glad for at være der, men jeg ville også videre.

Du fik en diskusprolaps i sommerferien, lige inden du kom til SønderjyskE. Det er anden gang du starter skadet i en ny klub.
Ja, det er måske en forbandelse, at jeg skal starte med at være skadet i en ny klub. Begge klubber jeg har spillet i efter jeg forlod Stoholm, har jeg været skadet i starten. I Mors-Thy nåede jeg cirka 30 sekunder af den første træning, inden jeg brækkede en mellemfodsknogle. Jeg kom på skadestuen, hvor de gav mig en fodskinne, som jeg skulle gå med i tre måneder.
Efter tre måneder fik jeg grønt lys til at spille igen, og jeg nåede at få debut mod Kolding og spille en venskabskamp mod Japan. Mod Japan træder jeg forkert i nærkamp med modstander, og så bryder skaden op igen. Jeg fik samme besked én gang til: Tre måneder med fodskinne. Efter et par uger bliver jeg ringet af op af en overlæge, der har set mine røntgenbilleder. Det viser sig, at fodskinnen ikke hjalp, så jeg skulle opereres, så i dag jeg har en syv cm lang skrue i foden. Havde jeg fået den rigtige behandling fra starten, ville jeg kun have været skadet i tre måneder i stedet for seks.
Jeg kan slet ikke beskrive, hvor træls det er at være skadet nu igen, men nu går det fremad, og jeg er netop begyndt at løbetræne og træne mere.

Hvordan var det at se kampen mod dit gamle hold, Mors-Thy, fra tribunen?
Det var naturligvis en kamp, som jeg rigtig gerne ville have været med i. Nu blev kampen aldrig rigtig spændende, for så ville det ikke være sjovt at nøjes med tilskuerrollen. Det endte jo faktisk med at være en kedelig kamp (SønderjyskE vandt 32-18, red.), så det gjorde ikke så meget, at jeg ikke var med.

Det er jo dine gamle holdkammerater. Fik du ondt af dem?
Ja, jeg fik da lidt ondt af dem. Det er jo mine gode kammerater, og allerede tidligt i kampen tænkte jeg: Det kan blive grimt. Jeg har selv prøvet at få en lussing i mine karriere. Primært glæder jeg mig dog over, at mine nye holdkammerater gjorde det så godt. Jeg har et lille håb om at være med igen den 21. december, når vi møder Mors-Thy på udebane.
Er du faldet til i Sønderborg?
Ja, min kæreste og jeg er rigtig glade for at være her. Vi har fået en lækker lejlighed, og det er dejligt at være så tæt på vand og skov. Min kæreste har fået arbejde som socialrådgiver ved Sønderborg Kommune, mens hun samtidigt er i gang med sin kandidatuddannelse i København.

Hvordan går det mod Skjern?
Det bliver en tæt kamp, men jeg tror, at vi kan slå dem. Jeg har faktisk en god fornemmelse omkring kampen mod Skjern. Vi er kommet godt fra start, har selvtillid og kan spille frit. Hvis publikum bliver ved med at lægge et stort pres på vores modstandere, har vi en chancen.

Du bestemmer, hvem der skal interviewes næste gang.
Det skal Claus Kjeldgaard, og jeg vil gerne vide, hvorfor han snakker svensk til Christopher Fors, når Fors snakker dansk til ham. Det lyder meget underligt, når de to snakker.