Flot skænket af Tuborgfondet
HIF¿s Gamle Kæmper har i samarbejde med kommune, fond og frivillig indsats opført en attraktiv terrasse ved ungdomscafeteriet
- Vi er meget stolte over de muligheder, vi nu kan give HIFs medlemmer. Det er tydeligt at mærke, at de unge mennesker sætter pris på den nye terrasse. Fra terrassen kan man bl.a. følge med i træning og kampe på den nærliggende bane. Også Gamle Kæmpers egne medlemmer sørger for ¿optaget¿, når vores divisionshold spiller, konstaterer Kæmpernes præsident, Allan Hebo Larsen. Han er specielt glad for, at projektet er blevet til i samarbejde mellem Hvidovre kommune, Tuborgfondet og frivillige blandt Kæmperne. - Kommunen har vist stor vilje ved godkendelsen af projektet og har tillige stået for etableringen af terrasse, trappe og afskærmning. Tuborgfondet reagerede flot på vores ansøgning om økonomisk bistand og skænkede Gamle Kæmper 27.000 kr. til indkøb af borde og bænke i fin kvalitet. Også en tak til vores frivillige, der købte, hentede og samlede borde og bænke, fortæller Allan Hebo Larsen.