Fortsæt til indhold

Beboerne ønskede mere politi

Arkiv
Af Mikkel Andersen

I foråret blev politipatruljeringen øget omkring Overmarksgården efter ønske fra stedets beboere, og politiet runder ofte Overmarksgården.
”Det er et herberg, så det er klart, at der ofte er nogen af vores kunder deroppe,” fortæller visepolitiinspektør Verner Pedersen.
Hos politiet i Kolding, kan man imidlertid ikke oplyse, om der foretages flere udrykninger til stedet nu, end der blev tidligere. Dog kan man fortælle, at patruljeringen er øget omkring stedet.
”I foråret havde vi et møde med socialforvaltningen i forbindelse med, at Overmarksgården skulle åbne nye områder, hvor vi mødte nogle af stedets beboere. Her kom det frem, at beboerne havde et udtrykkeligt ønske om at se mere politi i området, så de kan føle sig mere trygge. Vi har siden kørt lidt oftere omkring Overmarksgården,” fortæller Verner Pedersen.