Fortsæt til indhold

Bump og stopforbud er helt unødvendigt!

Virksomhederne kan ikke få leverancer eller tømt affald, og kun få elever bruger Arn. Nielsens Boulevard som skolevej

Arkiv
mads-

Det seneste kommunale trafikpolitiske tiltag - flere bump, dobbelte midterlinjer og parkerings- og stopforbud på Arnold Nielsens Boulevard i erhvervs- og industriområdet mellem Bibliotekvej og Høvedstensvej, vil dog næppe gavne en ny bedømmelse. Ikke gennemtænkt Såvel virksomhedsejere som medarbejdere i området kalder det restriktive tiltag for både ¿molboagtigt og slet ikke gennemtænkt¿. Vi gengiver her er par dugfriske kommentarer fra nogle af virksomhederne: - Det betyder faktisk at vi ikke kan få leverancer til vores virksomhed, fordi man flere steder ikke kan komme ind på ejendommen, ligesom stopforbuddet og de fuldt optrukne midterlinjer gør, at biler heller ikke må holde på gaden længere. - De restriktive tiltag betyder, at vi ikke kan få tømt vore affaldscontainere - som vi betaler for, da renovationsvognene ikke må holde på gaden og også har svært ved at komme ind på de tider. Vi har klaget til kommunen og foreløbig har de etableret en ekstra servicevogn for at tømme. - De nye vejbump, parkerings- og stopforbud og dobbelt midterlinjer er efter signende lavet af hensyn til en ¿sikker skolevej¿ til Gungehusskolen. Det er det rene pjat. En lille undersøgelse har vist, at det er fuldkommen meningsløst, og en idè der må være fostret af udenbys boende teknikere hos kommunen eller byrådsmedlemmer der ikke aner hvad der foregår. Vor undersøgelse viser nemlig at højest 10 til 15 elever benytter dette stykke af Arn. Nielsens Bouleard som skolevej til Gungehusskolen. Fra Bredalsparken går de ad Bibliotekvej og fra Lejerbo ad Høvedstensvej hen til skolen.