Flere passagerer i lufthavnen
Antallet af flypassagerer på ruten mellem Sønderborg og København er steget bemærkelsesværdigt i løbet af denne sommer. Ifølge tal fra lufthavnen steg antallet af passagerer i juni måned med 85 procent, i juli måned var vækstraten hele 402 procent, og i august måned var stigningen 169 procent. Således har de tre sommermåneder i år budt på i alt 6.470 flere passagerer sammenlignet med i fjor. Alene i august havde ruten 4.094 passagerer.
”Den pæne vækst i passagertrafikken hen over sommeren skyldtes i særdeleshed forøget kapacitet, et optimeret trafikprogram med fem daglige rotationer, fornuftige billetpriser og en imponerende in-flight service om bord på Alsie Express' fly til og fra København,” vurderer lufthavnschef Anders Sørensen og tilføjer:
”Det tyder på, at både erhvervslivet og private påskønner den nye operatørs indsats på ruten, og lufthavnen forventer således, at den positive udvikling vil fortsætte.”